Meget psykologi handler om at reparere det, der ikke fungerer. For at gøre det tager vi oftest udgangspunkt i problemerne.

En anden indfaldsvinkel er skitseret af den amerikanske psykolog Dr. Christine Padesky. Hendes arbejde med at opbygge menneskers styrkesider og modstandsdygtighed overfor problemer er interessant.

Ifølge Padesky kan arbejdet med styrkerne inddeles i fire faser:

Find dine styrker

Bliv bevidst om dine styrker, kendte som ukendte – lav for eksempel en Styrkeprofil. Få dem bekræftet ved at undersøge, hvor du har succes – for eksempel:

  • Hverdagsting som du aldrig springer over
  • Positive oplevelser- hvad får du energi af at gøre
  • Ting du fortsætter med at gøre på trods af problemer og forhindringer
  • Ting du nyder at gøre – og som du søger at gøre regelmæssigt
  • Dine interesser f.eks.: Hobbies, sport, frivilligt arbejde osv.
  • Betydningsfulde relationer f.eks.: Venner, familie, børn, kæledyr

Find forklaringer på dem – spørg dig selv:

  • Hvordan får jeg det til at ske – hvordan gør jeg de her ting?
  • Hvordan holder jeg ved – hvad motiverer mig til at blive ved?
  • Hvorfor bliver jeg ved med at gøre de her ting?
  • Hvad er det for styrker, der hjælper mig her?

Brug dine styrker i andre situationer

Prøv at finde ud af, hvordan du kan bruge dine styrker i andre situationer.

  • Brug styrkerne
  • Motiver dig selv, som du gør på dine styrkeområderne
  • Hold ved – og brug samme midler som du gør ved styrkeområderne

Øv dig

Bliv ved med at prøve – husk du kan blive bedre hele livet…

  • Det er med andre ord sjældent, at man lærer i første forsøg
  • Øvelse gør mester